Introduktion
Formel 1 Manager er et online managerspil, hvor virkelige sportspræstationer afspejles på deltagernes virtuelle hold.
Det er nemt at spille med:
Med et imaginært budget på $50.000.000 skal du købe et Formel 1 Team. Kørerne og elementerne du kan købe er navngivet efter de kørere og elementer som du kender fra virkelighedens Formel 1 Teams, og præstationerne fra virkelighedens racerløb veksles således til vækst på dit hold. Du kan se hvad der gives vækst for i pointsystemet:
Se pointsystem
I løbet af spillet kan du foretage udskiftninger på dit hold, og dermed justere dine kørere og elementer i forhold til virkelighedens løbsprogram, formkurver, forventede vejrforhold og hvad du ellers mener kan have indflydelse på placeringerne i de kommende løb.
Hvad er ellers vigtigt at vide?
Det overordnede mål i spillet er at øge sit holds værdi mest muligt
Dette gøres primært ved at købe kørere og elementer, som formår at indtjene stor vækst. Det gælder derfor om at købe og sælge de rigtige kørere og elementer på de rigtige tidspunkter.
Spillet er inddelt i runder
Væksten som gives til dit hold i hver runde, afhænger af hvilke kørere og elementer du har på holdet i netop den runde.
Se løbsoversigt >>
Generelt er det en god idé at navigere lidt rundt i spillet for at lære regler, pointsystem og funktioner at kende. Hvis du opnår et godt kendskab til spillet, har du større chance for at havne i den sjove ende af highscorelisten. Du vil desuden opdage at man mange steder kan "dykke ned" i spillet, og f.eks. se udspecificerede oversigter for både egne og andre deltageres hold, samt for virkelighedens kørere, elementer og teams.
Sammensætning af hold
Dit hold skal bestå af:
- 4 kørere
- 2 chassiser
- 1 motor
- 1 pitcrew
- evt. 1 talentkører
Dvs. at du maksimalt kan have fem dele (to kørere, ét chassis , én motor og ét pitcrew) fra samme F1-team.
De penge du ikke bruger til at købe for, bliver stående i banken, og kan bruges ved fremtidige handler. Den samlede startværdi for alle hold (inkl. indestående i banken) er således 50.000.000.
Rundeinddeling
Formel 1 Manager er inddelt i runder, som hver svarer til et Grand Prix i virkelighedens F1.
En runde starter i det øjeblik der åbnes for handel, og forløber indtil rundens løb er blevet afviklet, og der igen åbnes for handel til den efterfølgende runde. Hver runde indeholder altså: [Evt. handel - løb - opdatering]
Når kvalifikationen til rundens løb starter bliver der låst for handel og oprettelse af nye hold (inkl. skifte af talentkører). Dit hold er således låst mens kvalifikationen og løbet gennemføres, og indtil runden er opdateret og verificeret i spillet.
Hvert hold tildeles vækst for de kørere og elementer som udgør holdopstillingen i den pågældende runde - og underforstået for det løb som udgør runden.
Køb og salg
Du kan købe og sælge kørere/elementer frem til ca. 5 minutter før starten på et løbs tidtagning (kvalifikationen). For hver handel du gennemfører, betales et transfergebyr på 0,5% af købsprisen (se evt. mere i "Pointsystem"). Dette gebyr trækkes fra din "Bank" ved handlens gennemførsel.
Der er fri transfer indtil spilstart d. 13. marts!
Talentkører
Du kan vælge en talentkører blandt de fire kørere du har på dit hold. Din talentkører indtjener vækst til dit hold på almindelig vis, men derudover får du et tilsvarende beløb tilført som en "talentkørerbonus" til din "bank". Der gives kun positiv bonus!
Begrænsningen for valg af talentkører er, at han skal koste mindre end $5.500.000 på tidspunktet hvor han vælges som talentkører. Du kan godt beholde din talentkører, selv om hans pris derefter stiger til $5.500.000 eller derover - han kan bare ikke længere vælges som talentkører af de deltagere, der ikke havde valgt ham før prisen nåede $5.500.000. Du kan godt sammensætte et hold hvor alle kørerne koster $5.500.000 eller derover, men i så fald kan du ikke vælge en talentkører, og du går således glip af muligheden for talentkørerbonus!
I hver runde kan du frit vælge hvilken af dine kørere, der skal være talentkører. Vælg derfor den af dine kørere (under $5.500.000) som du forventer, vil klare sig bedst i det kommende løb. Valget af talentkører er en del af din holdsammensætning, og derfor er det kun muligt at skifte talentkører i de perioder, hvor der er åbent for handel.
Vær opmærksom på, at talentbonusen IKKE vises ud for køreren, men kun i "talentbonus-feltet" på din holdside. Dette skyldes at andre deltagere sagtens kan have den samme kører på deres hold, uden at de har valgt ham til talentkører.
Systemopdatering
Hvert Grand Prix bliver opdateret dagen efter løbets afvikling. Når spillet er blevet opdateret, vil handel forblive lukket indtil ca. kl. 15.00 samme dag. Dette er for at sikre, at de indtastede resultater er korrekte, inden der åbnes for handel.
Når spillet bliver låst op efter validering af resultaterne, er det de resultater som systemet er opdateret med der er gældende. Det er alene Swush.com der afgør, om der efterfølgende skal foretages ændringer.
Udskiftning i virkeligheden
Når et team i virkeligheden skifter chassis eller motor, vil dette ikke have indflydelse i spillet. Dvs. at hvis en deltager f.eks. har valgt et chassis fra Ferrari, vil vedkommende modtage værdistigning for dette, uanset om Ferrari vælger at bruge deres 2009- eller 2010-chassis i virkeligheden. Denne regel er gældende for både motorer og chassiser.
Valg af kørere og elementer
Der er ingen simpel opskrift på succes i Formel 1 Manager, for man kan aldrig med sikkerhed vide, hvordan det vil gå i de kommende løb. Følgende overvejelser kan dog med fordel indgå i dine valg af kørere og elementer:
- Hvad er prisen i forhold til det vækstudbytte du kan forvente? Det er nærliggende at tro, at de dyre kørere/elementer kommer til at indtjene mest, men der vil altid være nogle kørere/elementer, der er relativt lavt prissat i forhold til indtjeningen. Spillet går i høj grad ud på at finde kørere og elementer, der er "lavt" prissat, så de har en god vækstindtjening i forhold til pris.
- Hvilket løb kommer næste gang? De forskellige kørere og teams har forskelilige favoritbaner. Det kan også tænkes at man prioriterer nogle løb højere end andre - f.eks. hvis man har en kører der er på "hjemmebane". Det kan ofte betale sig at se på, hvem der har vundet tidligere løb på samme bane.
- Hvordan ser vejrsituationen ud? Nogle kørere er markant bedre til at køre i regnvejr end andre, ligesom nogle teams typisk er mere "holdbare" end andre, f.eks. hvis det er meget varmt.
Skjulte hold
- Runde 1: Alle hold er skjult, indtil handel lukker første gang.
- Øvrige runder: Det er aldrig muligt at se hvilke handler og valg af talentkører andre hold har foretaget, før handel er lukket. Dvs. at så længe der er åbent for handel og talentkørerskifte, er det holdet fra sidste runde der vises!
Når man ser på andre deltageres hold, er det altid det seneste låste hold der vises. Det er altså ikke muligt at se andre deltageres hold for den igangværende runde, før der er lukket for handel. Alle hold låses første gang, på det programsatte tidspunkt for kvalifikationen i runde 1. Indtil da er alle hold skjult, og hvis du går ind på en anden deltagers hold vises beskeden "Du kan ikke se en modstanders hold, før kvalifikationen til rundens løb er startet".
Med "Skjulte hold" kan man ikke aflure hvilke handler og valg af talentkører konkurrenterne har foretaget, før holdene er blevet låst.
Spilslut
Formel 1 Manager slutter efter det sidste løb i 2010-sæsonen (Abu Dhabi) er kørt og opdateret i spillet, dvs. ca. d. 15. november 2010.