Kære Swush
Det er ikke jeres skyld, at data fra IHF er mangelfuld eller kommer sent, men det er jeres ansvar at sørge for, at alle spillere er tilgængelige når man skal handle.
Eksempelvis var vi flere, som opdagede, at Ungarn kun havde tre fløjspillere til rådighed inden kampen mod Uruguay, hvoraf kun en var højrefløj. Da Ungarn måtte formodes at køre Uruguay midt over med mange kontrascoringer, så var det selvfølgelig et bud at tage Hornyak - den eneste højrefløj. Men når man så kampen kunne man se, at Hornyak sad på bænken og i stedet spillede Pedro Rodriguez Alvarez på højrefløj. Men han fandtes bare ikke i spillet. Først efter kampen har I tilføjet ham til spillet.
Jeg synes, at det er en skam, at jeres manglende opdatering af spillere får indflydelse på, hvem man vælger. Jeg personligt havde nok ikke valgt 1. valget på højrefløj i en kamp mod Uruguay, hvis jeg vidste, at der var tilført en ekstra højrefløj. Så havde jeg nok regnet ud, at Hornyak vil blive sparet til kampen mod Tyskland.
Jeg håber, at I strammer jer op, så dette ikke sker fremadrettet.
Ellers super spændende spil. Forsat godt VM
Mvh. Morten